Fjerde uge på skolen er snart slut, og indtil videre har det været fantastisk.
Vi har snart overstået de fire første temaweekender, snart begynder de almindelige. De tre første weekender har vi hygget, ledt efter GPS-skatte i vildmarken - der var geder, dyr vi ALLE er enige om er yderst farlige rovdyr! - haft 'bryllup', kigget på slotte osv. Den fjerde og sidste temaweekend skal vi så have høstfest, hvor vi snakker udklædning osv. Det skal nok blive ganske sjovt (:
Den helt almindelige hverdag, med skolegang og alt det vi kender fra før ferien er så småt ved at blive rutine. Vi lærer skemaet at kende, og vi får lektier for - det sidste kunne nu godt undværes, tror jeg vi elever er enige om. Men i forhold til en almindelig folkeskole, så er det skønt at kunne gå op på værelset i pausen, når man lige mangler noget eller har brug for at være alene. Der sker også forskellige ting, som ikke sker på en almindelig skole. I dag har vi fx haft besøg af udlændinge, tror de var udvekslingsstudenter. De var fra Kina, Japan, Polen og en masse andre spændende lande. Vi fik snakket lidt engelsk med dem, viste dem rundt og havde dem med til k-møde. Meget spændende (:
I morgen har vi handicapdag, og mon ikke det skal blive ret spændende.
Jeg glæder mig i hvert fald, og vi regner med at nogle stykker får lov til at køre i kørestol (:
Jeg forventer massestyrt i stride strømme..
- Sarah.
torsdag den 6. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar